Isolering: Sådan energioptimerer du dit hus

Bor du i et ældre hus, er det meget sandsynligt, at du er populære blandt kvarterets gråspurve. Ældre huse har nemlig ofte en mangelfuld isolering, og der siver således store mængder varme ud af bygningen – til glæde for havens fugle, men til stor frustration for den økonomiske husejer.

Der findes mange muligheder for at efterisolere et ældre hus, og et punkt du med fordel kaste sig over som noget af det første, er vinduer og døre. Du kan spare mange penge på at have termovinduer og døre, og selvom det er en stor udskrivning af skifte vinduer og døre i et helt hus, kan du tjene pengene ind igen over en årrække. Udover at du konkret sparer på varmeregningen, vil du også opleve at dit hus stiger i værdi, hvis du har fået monteret nye vinduer og døre. Kontakt eventuelt en lokal tømrer, hvis du ønsker et tilbud på nye vinduer og døre.

Isolering af mure og lofter

Et andet område, der er værd at kigge nærmere på, er murværk og lofter. Når det drejer sig om murene, er der ofte mulighed for at lave hulmursisolering, hvor tomrummet inde i ydermurene efterisoleres med et granulat. Det er et større projekt, og det er ikke altid pengene værd. Overvejer du om hulmursisolering kunne være relevant for dig, kan du få en håndværker ud til din adresse, som kan filme huset med et varmesøgende kamera. Her kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor man finder det største varmeudslip i huset.

Varmen siver som bekendt opad, og selvom kolde gulve kan være et stort problem – både for din økonomi og for dine fødder – er det ofte en god idé at kigge på loftet inden du kigger på gulvene. Ved at efterisolere gamle lofter kan du på en billig måde komme til at spare mange penge på varmeregningen.

Isolering med granulat

Den mest effektive efterisolering af lofter foregår med glasuldgranulat. De helt små stykker granulat fordeles ofte ovenpå den eksisterende (og mangelfulde) isolering, og udfylder på bedste vis alle huller. Resultatet er en hel isoleringsflade uden samlinger.

Selve granulatet er ikke specielt dyrt, og processen kræver heller ikke en stor udskrivning. Da det er de færreste som har maskineriet til at blæse granulat ind i loftrum, er det dog oplagt at alliere sig med en tømrer. Andre tømreropgaver i forbindelse med efterisoleringen af loftet tæller bl.a. forhøjelse af tagfod, en ny kant rundt om loftslemmen og anlæggelsen af en ny gangbro.

Tykkelsen på loftsisoleringen

I gamle huse er det ikke unormalt med en loftisolering på kun 15-20 cm, mens den optimale tykkelse er omkring 50 cm. Den samlede højde skal altså ofte øges betydeligt, hvilket medfører at der skal laves en ramme rundt om granulatet, så det bliver liggende hvor det skal. Det skal både gøres ved tagfoden, hvor ydervæggene møder loftet, og naturligvis ved loftslemmen.

Når loftet efterisoleres med glasuldsgranulat, kan man typisk reducere varmeregning med hele 15-20%. herudover opnår man også et varmere hus, hvor varmen fordeler sig bedre.

518 thoughts on “Isolering: Sådan energioptimerer du dit hus

  1. Si vous vous demandez comment savoir si votre mari vous trompe sur WhatsApp, je pourrais peut – Être vous aider. Lorsque vous demandez à votre partenaire s’il peut vérifier son téléphone, la réponse habituelle est non.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *